Først og fremmest vil jeg sige, at smilet I ser, ikke er et falskt smil.
Lige for tiden tænker jeg meget på min fremtid. Enhver tretten årig pige, med en passion, tænker vel på deres drømme og mål. Jeg ved at jeg vil være noget stort. Det er sådan cirka det eneste mål jeg har. Jeg vil ikke sidde og scanne varer ind, i Netto. Jeg kan og jeg skal kæmpe hårdt for at skabe mig et navn, og mase min vej frem. Og jeg vil ikke have det foræret. Jeg vil SELV! Jeg behøver ikke hjælp, medmindre jeg virkelig "behøver" det. Hvis det overhovedet giver nogen mening. Succes, skal der til.
Jeg ved at jeg skal være noget inde for mode. Det er sådan cirka den enetse drøm jeg har. Når folk spørger hvad jeg intresserer mig for, og de får svaret "mode", ser jeg altid en rynket og bekymret pande. Dem med nosser spørger "hvordan kan du intresserer for noget så overfladisk som .. tøj?"
Ja, jeg ville ønske jeg kunne svare på det selv. Det falder mig bare så naturligt. Siden jeg var lille har jeg altid været meget bevidst om hvordan jeg så ud. Ikke altid dårligt. Jeg lærte at sætte mit eget hår da jeg var seks. Og selvom jeg nogle gange har trådt op i en mode-skandale, har jeg altid været bevidest om hvad det var jeg havde på. Jeg vidste hvem Karl Lagerfeld var da jeg var 8. Når min familie skal noget, skal jeg vælge tøj til mine lillesøstre, min mor og sommetider min storesøster. Og mig selv. Jeg kan få et hjertestop hvis jeg ser et par sko, jeg kun har set på nettet. Som da jeg så Lita'erne. Men mode er jo et kæmpe fag! Der er så mange muligheder. Indkøber, personlig shopper, stylist, designer og fotograf og en masse andre, har jeg haft i hovedet 1000 gange!
Det hele er så svært og uoverskueligt. Selvom jeg ved hvad jeg vil, ved jeg stadig ikke hvad jeg vil.
//
Søde Amalia, jeg kan godt forstå dig. Har det nemlig på helt samme måde! Men man kan hvad man vil, og du har udentvivl et talent, det skal nok lykkedes for dig. Det handler bare om, at holde fast i drømmen og udnytte den på alle punkter, blandt andet igennem sin blog :-)
SvarSletKnus
Wow, det var jo som taget ud af mit hoved det der!
SvarSletJeg er også tretten og jeg skal også klæde min familie på når vi skal noget vigtig, mine veninder spørger mig tit til råds, og jeg føler mig bare virkelig hjemme når jeg sammen sætter outfits! Ja det hele passer faktisk på mig også, der er bare ikke så mange der forstår hvor alvorligt et arbejde det egentlig er, at det er den smukkeste form for kunst i hele verden, du lever og ånder i det og udtrykker hvem du er eller hvem du gerne vil være i det, det former verden. Men i så fald super god blog! Hvornår startede du med at blogge? Jeg er selv ret ny her i blog-verden.
Hugs Rebekka
- www.jegerrebekka.blogspot.com
Lisette: Nøøj, hvor er du sød! Tusind tak! Og ja, det handler jo bare i bund og grund om at forfælge sine drømme.
SvarSletRebekka: Altid rart at vide at man ikke er alene! Jeg startede for alvor i starten af april . (-: